Babysalmesang
Der er babysalmesang på tirsdage kl. 11.00 ved sognepræst Mette Kathrine Grosbøll og organist Bo Riemer.
Babysalmesang henvender sig til forældre med børn i alderen 0-1 år. Vi mødes og synger nogle sange, som er specielt velegnede til børnenes alder. Det vil være almindelige små sanglege, som indeholder både bevægelse, farver og små kærtegn, men som lægger vægten på det musikalske samvær mellem børn og forældre.
Vi skal selvfølgelig også synge salmer, hvoraf nogle er specielt udvalgt til børn, mens andre er almindelige salmer fra salmebogen. Programmet bygger på gentagelse, så børnene efterhånden kan genkende rutinerne ud fra princippet om, at genkendelsens glæde er den største. Når vi har sunget, vil der være lidt at spise og hyggeligt samvær i kirken. Vi glæder os til at se jer!
Pris for 8 gange: 200,- kr. Nyt hold med opstart den 22. april 2025 og de følgende 8 tirsdage. Tilmeldingsformular åbner snarest.
NB: Tilmeldingen er først gældende, når man har udflydt formularen og betalt beløbet.
