Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Gudstjeneste-værksted

Dato
Søndag d. 25. oktober 2020, Kl. 11:00 til kl. 13:00
Medvirkende
Mette Kathrine Grosbøll og Julie Damlund

De fleste kan hurtigt blive enige om, at kirken skal følge med tiden. De fleste kan også hurtigt bliver enige om, at man i kirken møder noget, der står i kontrast til tidens strøm. At kirken rummer begge dele mærkes tydeligt søndag formiddag. Højmessen rummer traditionen fra mange århundreder samtidig med at den helst skal føles vedkommende for dagens mennesker. Hvor går balancen? Kan man ændre på formen uden at ændre indholdet? Eller er det netop indholdet, der skal ændres?

Samtalen om gudstjenesten fortsætter i et samarbejde mellem Sions og Aldersro-Lundehus sogne. Efter søndagens gudstjeneste kl. 10.00 vil der være en forfriskning i kirkens ovensal, og efter en kort indledning ved præsterne, gives ordet derefter frit.

Vi håber, mange fra de tre sogne vil benytte sig af denne lejlighed til at gå på besøg hos hinanden og lade sig inspirere. Vi begynder denne søndag i Sions, og det efterfølgende gudstjeneste-værksted er søndag d. 15. november kl. 10.30 i Lundehus Kirke ved Julie Damlund. Alle er velkomne. Mette Kathrine Grosbøll