Advarselsmeddelelse
Begivenheden har allerede fundet sted.

Klimaforandringer, etik og håb. Foredrag ved Mickey Gjerris

Dato
Tirsdag d. 18. februar 2020, kl. 19:30

Foredrag ved bioetiker og teolog Mickey Gjerris: Klimaforandringerne påvirker allerede i dag mennesker og natur negativt. Vi står foran en kæmpe udfordring. Ikke desto mindre tyder meget på, at vi har givet op, allerede før vi fik begyndt. Forskernes advarsler overhøres, vi har ”klimakvalme” og samfundet styrer stadig blindt mod øget økonomisk vækst. Foredraget sætter skarpt på klimaforandringerne, diskuterer videnskaben bag de skræmmende forudsigelser og viser, hvordan etik, natursyn og religion kan være med til at skabe håb og mod til at handle.
Mickey Gjerris (1969) er uddannet teolog (ph.d.) og arbejder som lektor i bioetik ved Det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Han har de sidste 20 år forsket i etiske spørgsmål vedrørende natur, etik, teknologi og mennesker og udgivet en lang række artikler og bøger om disse emner - senest bogen ”Upraktisk håndbog i lysegrønt håb” i 2019. Fra 2011 – 2016 var han desuden medlem af Det Etiske Råd. Fri entré

Foto: Carsten Lundager