Poulencs orgelkoncert

04
APR

Dato Torsdag d. 4. april 2019, kl. 19:30

Med DUEN og organist Johan Sigvard Jensen

DUEN - Det Danske Ungdomsensemble - består af cirka 25 unge, talentfulde strygere, hvis kernerepertoiret er det klassiske. De fleste af DUEN’s medlemmer er studerende på landets klassiske konservatorier og er blevet udvalgt efter en optagelsesprøve. Hvert medlem har en fast plads i ensemblet i to år. Kendetegnet blandt de unge strygere er et højt teknisk niveau og en smittende spilleglæde. Ved mere end hundrede koncerter i både ind- og udland har ensemblet aktivt udbredt og formidlet klassisk musik, især for andre unge. Med dirigent og kunstnerisk leder Morten Ryelund som energisk indpisker er DUEN kendt for at begejstre både publikum og anmeldere ved klassiske koncerter på et højt kunstnerisk plan.
Ved denne koncert opfører DUEN sammen med Sions Kirkes nyansatte organist den berømte koncert for orgel, strygere og pauker af Francis Poulenc. Desuden vil der være musik af Bach, Grieg og Duruflé. Koncerten er tiltrædelseskoncert for Sions Kirkes nye organist Johan Sigvard Jensen.
Fri entré

Ophavsret: